Sara Legind-Hansen

Sara Legind-Hansen – den store kærlighed til sten og glas

Når naturens materialer genopstår hos mosaikkunstner Sara Legind-Hansen

Sara Legind-Hansens kærlighed til mosaikken startede for over 20 år siden, hvor hun samarbejde med en engelsk keramiker om et kunstprojekt med keramisk mosaik. En spansk mosaik-kunstart skabt af brudstykker af keramiske fliser.

Når naturens materialer forgår, men genopstår i kunsten

De seneste par år har hun skabt mange mosaikker af sten, som hun finder i naturen. Sten har vundet særlig plads i hendes hjerte: “Jeg vil gerne vise skønheden i det, der allerede findes og er inspireret af naturens livscyklusser, og hvordan tingene på sin helt egen måde går i ring her på jorden. Det er fascinerende, at de sten, som jeg finder og anvender i mine mosaikker en gang har været en del af et bjerg eller en klippe, for så at blive til sten i havet, som langsomt men sikkert bliver slebet til sand. Processen gentager sig, når sandet bliver presset sammen gennem millioner af år til ny klippe eller bjerg” forklarer Sara.

For Sara Legind-Hansen finder stor glæde i at anvende naturens egne små kunstværker direkte som materiale i sin kunst. Hun elsker spændingen, når hun flækker en sten, et stykke marmor eller glas og ser de smukke brudfalder og mønstre. Så er der valg der skal træffes; bl.a. hvilken brudflade der skal synlig i mosaikværket. Det kan være en svær proces, men et valg man er nødt til at træffe.

Som brikker der falder på plads

Af flere omgange har Sara været i Italien og få undervisning i teknikker og materialer af italienske mosaikuddannede mestre. Mosaik er en hel videnskab. Der findes et hav af regler og teknikker inden for mosaikkens verden om at skabe det rette flow i kunstværkerne. Alle kan lære at lægge mørtel på en plade og sætte flisestykker eller sten fast i mørtel. Det svære består i at få et billedligt og blødt udtryk.

Stenene eller glasstykkerne skal skabe en spændende struktur. Det er faktisk ikke nemt, selvom det ser legende let ud. En stor mosaik, kan komme til at se rodet ud, hvis man sjusker med placering af materialerne.

Jeg bliver stolt og glad, når mosaikstykkerne falder på plads, som brikker i et puslespil.

Se et par af hendes værker herunder.
_

Annonce

webshop til kunstner
bricks
saxo

Annonce

webshop til kunstner
webshop til kunstner