Udstillingsperiode: 1. – 23. august 2021
Narrative broderier – Broderi er traditionelt set en kvindesyssel – et håndværk – men er broderier kunst?
I denne udstilling af Stinne Bogh vises broderier med kant. I kontrasten til det traditionelle, nydelige broderi, viser Stinne os kvinder, som udstråler power. Kendte kvinder fra populærkulturen, som fx Yoko Ono og Britney Spears, insisterer på deres værd i serien ”Villified Women”.
Flere af værkerne refererer til kendte forfattere og værker i litteraturen, så broderi-værkerne bliver mise-en-scenes, hvor det litterære værks budskab gengives i en enkelt fortættet scene.
Nogle af de litterære værker tilhører horror-genren og andre har italesat kvinders rettigheder og dermed bidrager de alle med ekstra betydning til broderi-værkerne. Disse kan dog sagtens forstås uden at kende referencerne, da de i sig selv virker som narrativer; historier i tråd og stof.
Broderiernes figurative motiver dannes af trådenes sting, men også af ubroderede områder, som fx er bemalede, og af appliqué, hvor stof er påsyet. Det danner reliefvirkninger og giver rumlighed til værkerne og dertil en stærk stoflighed.
Ja, broderierne er selvfølgelig kunst, da de arbejder med det kunstneriske udtryk gennem deres stilistiske virkemidler og da de bidrager til samtidskunstens temaer om køn og feminisme.
Åbningstider i udstillingsperioden 1-23. august 2021
torsdage kl. 14-17, fredage kl. 14-17 og lørdage kl. 10-13.
STED:
Galleri ØckenLund
Kronprinsesse Sofies Vej 6
2000 Frederiksberg
–