joy

FERNISERING: DEN 24 SEPTEMBER 2021 KL 17-19 – JOY

Galleri kbh kunst inviterer til gruppeudstillingen JOY

Når galleri kbh kunst inviterer indenfor til gruppeudstillingen JOY venter der publikum en oplevelse, der først og fremmest skal tages ind med sanserne og ikke opleves gennem tankerne.

De 5 deltagende kunstnere arbejder nemlig alle med at udtrykke stoflighed og sanselighed i form, farve og materiale og det er galleriets håb at du vil hengive dig til at nyde værkerne.

Udstillingens titel refererer helt konkret til kunstnernes glæde ved materialer og teksturer. Du skal føle glæden ved og tiltrækningen til deres kunst, og ikke analysere den ud fra et koncept eller bestemt tema. JOY’ s kunstnere lægger hovedvægten på 5 forskellige materialer i 5 forskellige par hænder:

Leret, Maleriet, Papiret, Tekstilet, Træet.

Kom og bliv glad af værkernes farver og former

Kom og se hvad de får ud af deres materialer og bliv glad af værkernes farver og former. Noget af kunsten får du helt sikkert lyst til at røre eller tage nærmere i øjesyn.

Bliv forbløffet over hvad Christine Lyhne kan med papir i 3D. Lad dig betage af Janne Mikkelsens farvestærke, håndsyede værker. Oplev Ulla Pedersens geometriske leg med linjer og mellemrummet. Drøm dig tilbage til 60´erne i mødet med Nicholas Imms enestående, tredimensionelle skulpturer. Lad dine hænder rundes om den glatte glaserede overflade i Tina Hvids farverige keramik.

Udstillingens kurator, keramiker Tina Hvid, siger: ”Det handler om den fornemmelse, jeg får når jeg sanser værkerne – den stemning af glæde der opstår i mig. For mig handler det om den skønhed og æstetik, der opstår nå værkerne spiller op til hinanden”.

Deltagende kunstnere:
– Tekstilkunstner Janne Mikkelsen
– Billedkunstner Ulla Pedersen
– Billedhugger Nicholas Imms
– Papirkunstner Christine Lyhne
– Keramiker Tina Hvid

Udstillingsperiode: 24/9 – 23/10 2021

GALLERI:
Galleri kbh kunst
Øster Søgade 34
1357 København

_

Annonce

danske aviser

Annonce

brick
Tilmeld nyhedsbrevet - med nyt om udstillinger, kunst & gallerier

Lad os holde kontakten – tilmeld nyhedsbrevet fra @kunstudstillinger i dag og få sidste nyt fra danske gallerier, ferniseringer, udstillinger, kunstnere, events og anden information.

Ved tilmelding af vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve.

Annonce

webshop til kunstner
brick