udstilling på Enter og Chart

Hvor er kunstmesserne på vej hen?

Københavns to store årlige kunstmesser, Enter Art Fair i Tunnelfabrikken og Chart Art Fair på Charlottenborg, er netop løbet af stablen i den forgangne weekend.

Der har været mulighed for at opleve et veritabelt overflødighedshorn af kunst fra ind- og udland.

Og lad det være sagt med det samme: Jeg ELSKER kunstmesser og bruger dagevis på dem. Det forhindrer mig ikke i at tage en tur op i helikopteren og kigge lidt på hvad messerne egentlig står for og styres af og hvor de er på vej hen.

udstilling på Enter og Chart
Lidt mere sart og nemt at overse på Chart, ikke i indhold, men i form (tegning) Vanna Bowles (Kunstplass, Oslo)

Enter Art Fair

Enter Art Fair er en kurateret messe, i år med over 60 deltagende gallerier, hvor gallerier skal ”godkendes” af et kunstnerisk udvalg – dvs. at messens ledere skal finde hvert enkelt galleri kvalificeret til at kunne leje en stand og vise deres kunst.

Så kan man jo godt spørge sig selv hvad udvælgelseskriteriet er, al den stund Enter selv proklamerer at de står for en seriøs, kontinuerlig relevant og kommerciel platform for kunstindustrien, samtidig med at den sørger for et progressivt rum for nye kunstnere og eksperimenterende kunstarter – sideløbende med at ”ældgamle” og absolut ikke nytænkende gallerier er med (er det mon det, der menes med kontinuerligt relevant…?)

Man får den tanke at andre mekanismer er på spil i udvælgelsen – ikke mindst de kommercielle og kammeratlige.

udstilling på Enter og Chart
Også ret sart på Chart: Jaakko Kahilaniemi (Persons Projects, Berlin)

Chart Art Fair

Chart Art Fair blev oprindelig startet på Charlottenborg af en række af de ”fine” gallerier i København – og var kun for dem. Nu er det en nordisk messe med ret cool gallerier fra de andre nordiske lande, især Finland og Island var stærke i år. Også her sidder ”de gamle” gallerier og viser mere af det samme…

Man får den tanke at når man først er inde, behøver man ikke forny sig for at forblive inde – kun for at KOMME ind.

Begge messer er kommercielle. Og ingen af messerne viser den virkelig nye, upcoming, eksperimenterende kunst, som dem, der endnu ikke er godkendt på parnasset, skaber. Du er kun med her som kunstner hvis du kan sælges! Tag ikke fejl af det.

Det bevirker ikke at kunsten er dårligere eller at jeg tager afstand fra messerne. Så længe man blot ved hvilket farvand man svømmer i, drukner man jo ikke.

udstilling på Enter og Chart
Adam Parker Smith hos Hans Alf på Enter 

Hvor er kunstmesserne så på vej hen?

Jeg ser flere tendenser, men her er nogle tydelige:

  • Kommercialiseringen bliver større og større. Og igen i år var den ekstremt tydelig på Enter Art Fair med synlige sponsorstande (Sisley kosmetik, dyre ure etc.) og aflukkede sponsorområder hvor alle kunne se at champagnen og de lækre poser stod klar.
  • Vi nærmer os mere og mere en amerikansk tilgang: Det skal være spektakulært, gerne lidt glitret, og det bliver selvfølgelig på bekostning af den stille, sarte kunst. De allerfleste stande har en eller anden dims af meget iøjnefaldende karakter stående, som trækker folk til og suger blikket ind mod standen. Hvem ved hvor dette kan ende? Nok med mere og mere visuel larm vil jeg tro.
  • Niveauet bliver højere for hvert år der går. Og det er jo godt, ikke? Jo bestemt. Men igen: Grunden til at disse to messer kan vise helt ekstraordinær megen god kunst samme weekend i så lille en by som København er at konkurrencen ”outthere” er blevet hårdere, at kun de mest kendte kunstnere slipper ind i gallerier, der har økonomiske muskler til at deltage i disse hundedyre messer, og vel at mærke også de bedst-sælgende kunstnere.


Jeg – og sikkert mange med mig, tiltrækkes af deres kunst og synes det er fantastisk alt sammen – men det er ikke sikkert at det er den bedste kunst der vises på Enter og Chart.

Lad os se hvor vi ender!

Topbillede tekst: Esben Weile Kjær på Chart – spektakulært – skulpturer af…. ham selv (Andersens).

Annonce

saxo
danske aviser

Annonce

webshop til kunstner
brick