Rullende fernisering den 9.3.2022 fra kl. 11-19 med artisttalk kl. 16.15
Kirsten Hagelskær og Niels Borrings værker startede spontant en dialog med hinanden, da de kom til at hænge side om side på Påskeudstillingen i Århus i 2019. Nu kickstarter nye værker en ny runde samtaler i ”Galleri Bredgade 22” fra d. 9. til 22. marts.
Som deres fælles sprog har også de nye billeder det figurative og det tilsyneladende velkendte, mens de to kunstneres forskellige maleriske dialekter og stemningsføring sørger for at give udvekslingerne dynamik.
Kirsten Hagelskærs lærreder fra de hemmelighedsfulde skove udtrykker sig således i afdæmpet, drømmende kolorit, mens Niels Borrings billedsprog og palet fortæller sine historier i noget mere ekspressive tonelejer.
Udstillingen kan ses i perioden: 9/3 til 22/3
Galleri
Galleri Bredgade 22
Bredgade 22
1260 København K.
–